om Hesteleg

Hesteleg er et sted hvor jeg træner hestene efter hestens personlighed

Derfor startede jeg firmaet Hesteleg

Hesteleg er ikke bare et navn. Bag dette ligger store frustrationer om en hest der ikke ville gå i hestetraileren.
I år 2000, skulle jeg en tur til Canada, med min daværende mand og vores søn. Men min hest på 2 år, var ret afkræftet efter en periode med mange orm og betændelse i kroppen.
Han og hans far, hingsten Hydro, skulle passes i den måned vi skulle afsted.
Hydro var vant til at køre trailer, da han var tidligere travhest og havde startet en del løb, inden han blev min hest. Hans søn, H2O, var ikke så vant til det, men med foder og afkræftet som han var, gik det smertefrit, at få dem flyttet.
En måned senere, da vi kom hjem fra Canada, blev det en helt anden historie, for der havde H2O fået sine kræfter igen, efter god pleje af en veninde. Han mente IKKE, at han skulle flyttes igen! En anden bekendt tilbød sin hjælp, hvilket var på den måde, som mange nok genkender med at lokke med foder, snore bag rumpen og bind for øjnene. Intet hjalp.
Hvordan jeg fik ham hjem dagen efter, kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske, jeg tænkte:”Det må kunne gøres på en anden måde”.
Så gik jeg i gang med at afsøge markedet for hestetrænere, som tænker på hestens ve og vel og ikke bare på, at de skal lystre. Mit valg endte hos Pat Parelli Natural Horsemanship, PNH. Det gamle Parelli system, de kørte med tilbage i starten, fungerede rigtig godt for mig.
Min hest H2O, der desværre måtte forlade denne jord allerede 14 år gammel.
Jeg lærte en masse omkring hestenes måde at reagere på og deres indlæring gennem Parellis systemer.
Derudover deltog jeg i en masse clinics, kurser m.m., som udviklede min forståelse for hestene. Deriblandt Klaus Ferdinand Hempfling, Honza Blaha, Monty Roberts, David Lichmann og andre.
Med den baggrund, begyndte jeg at undervise i horsemanship og hvordan man kan få en bedre forståelse for sin hest og derigennem udvikle sig sammen med sin hest.
Jeg oplevede, at det der med at sige, at jeg underviser i horsemanship, er en smule defust, så jeg slog over på, at hjælpe specifikt med at lære heste at gå i traileren. Det øgede  forståelsen for, hvad horsemanship kan bruges til.
Min passion ligger der, hvor jeg kan se, at jeg har hjulpet ejer til en bedre forståelse for sin hest. Med de udfordringer jeg selv har haft, kan jeg stadig genkende følelsen, lettelsen og glæden ved at forstå sin hest og kunne hjælpe sin hest til at forstå, hvad der bliver ønsket af den.

Hesteleg

Sådan arbejder jeg


Når du vælger at søge hjælp/ få undervisning hos mig, Bettina fra Hesteleg, får du ikke kun hjælp til din hest. Du får hjælp til at forstå din hest og forstå, hvordan netop din hest lettest tager læring gennem kommunikation, både kropsligt og mentalt.

Gennem den uddannelse jeg har taget og gennem min intuition, kan jeg guide dig til at komme i mål med dine ønsker for dig og din hest.

Du vil blive en bedre træner for din hest og din hest vil have tillid dig i jeres samarbejde.

I mit møde med dig, vil du og din hest opleve nærvær, tillid og en en bedre forståelse for det i skal udføre sammen.

 

Mit arbejdsredskab

Er min intuition, der er blevet udviklet gennem uddannelse og de mange heste, der har været gennem mine hænder.
De har hver og en bidraget til, at forstærke mine sanser og forståelsen mellem hest og ejer.

Hesteleg

Tillid til trailerlæsning

 

Hesteleg er et sted hvor jeg træner hestene, så hesten er i psykisk og fysisk balance.
Det er vigtigt i min håndtering af hestene, at de ikke bliver presset over evne, men er mentalt med i alt, hvad de skal lære i vores varetægt.

Jeg arbejder i Zonen for nærmeste udvikling.