Hesteadfærd og trailerlæsning

Gør samværet med hesten til en leg gennem horsemanship

Undervisning

Træningstips


1: Når du skal op på hesten, skal du begynde med at stå ved sadlen. Hesten skal vende hovedet ind mod dig, hvis den begynder at gå er det i en cirkel rundt om dig, så du ikke skal løbe hele folden rundt mens du prøver at komme op.

2: Sæt foden i stigebøjlen, og lad som om du vil stige op i sadlen. Når den står stille, tager du foden ud af stigebøjlen. HESTEN LÆRER NÅR DU STOPPER. D.v.s. i det sekund du fjerner foden (altså når den står stille) , vil hesten lære, at står den stille, får den fred. Gentag nr. 2 til hesten står stille hver gang du sætter foden i stigebøjlen.

3: Stå på samme måde som i nr. 2, men begynd at hoppe op og ned i stigebøjlen, til hesten står stille og stop så på samme måde som før i det sek. hesten prøver at stå stille.


4: Den samme teknik som før, nu skal du bare op at ligge på hesten, og være klar til at hoppe af, når hesten står stille. En rolig opstigning fra bænk, skåner både sadel, hest og rytter :o)

Når hesten står stille og du hopper op og ligger dig, så prøv at bakke hesten mens du ligger der. Når hesten er gået et par skridt tilbage, hop af igen, og samme teknik, når du syntes du er klar til at sidde helt op. Det er vigtigt, at du selv føler det hele kører godt før du sætter dig helt op. Grunden til, at jeg syntes du skal bakke hesten er, at flugtinstinktet ligger fremad (har du set en heste flygte baglæns ;o),  for ikke at starte med den retning hesten flygter, syntes jeg man skal starte med den modsatte vej.

Den fejl man nok oftest begår i denne øvelse er, at man hopper lidt, stopper for at se om hesten reagerer.

Susses tips er at blive ved til hesten stopper med at gå, og så selv stoppe med at hoppe. husk at stoppe, når hesten prøver at gøre det rigtige.