Mange oplever, at når de får undervisning på rideskolen, så går det rigtig fint, men når de kommer hjem og skal ride på deres egen hest i naturen, så går det ikke altid lige, som de havde tænkt sig. Her hjælper jeg gerne. Du/ I kan booke en tid, så rider vi ud i naturen sammen. Undervejs vil jeg give gode råd i kommunikationen mellem rytter og hest. Efter turen laver vi en fremadrettet plan – Hvad skal du som rytter være opmærksom på – hvilke signaler sender du, uden at være klar over det? Jeg fortæller dig også, hvad du kan gøre fremover for at forbedre kommunikationen mellem dig og din hest.